En totalrenovering hvor Amager Byg
kom ind i anden fase af projektet

Det siger de om os

"Jeg synes, at servicen var virkelig stor og god. Der har aldrig været noget, der ikke kunne lade sig gøre. Kommunikationen har været rigtig god. Vi har dels talt meget sammen løbende, og Jacob har været god til at ringe og spørge, hvordan vi ville have det - i stedet for at antage."
- Cæcilie og Kenny

Det fik de lavet

Badeværelse, et gæstetoilet, udskiftning af enkelte vinduer og hoveddør, nye fliser i entre, opsætning af gipsvæg samt udskiftning af terrassedør. En totalrenovering, hvor Amager Byg kom ind i anden fase af projektet.

Cæcilie og Kennys historie

,,

Vores hus har været et gennemgribende projekt i flere faser. Da vi nåede til fase to, sad jeg hos en veninde og brokkede mig over, at vi ikke kunne få lavet det, vi ville, og at vi ikke kunne få pengene til at række. Hun foreslog Amager Byg, og jeg forelagde Rasmus det budget, vi havde, og hvad vi ønskede at få lavet. Vi stod i en situation, hvor vi havde købt en masse materiale i forvejen, men manglede håndværkere til at udføre arbejdet. Det formåede Amager Byg at matche, og vi kunne næsten få det hele. De så det som et helhedsprojekt i stedet for som små enkelte opgaver og kunne derfor give en bedre pris.

Vi talte meget om detaljerne, og vi fandt nogle gode løsninger. I løbet af projektet har Rasmus og Jacob vist stor fleksibilitet, når jeg rakte ud. Det er noget af det, jeg er allergladest for ved Amager Byg. Der vil altid være noget, når man er i gang med projekter og har med håndværkere at gøre. Det ved jeg, for jeg har været i gang mange gange! Her er det rigtig vigtigt, at de lytter og finder løsninger på problemerne. Jeg synes, at servicen var virkelig stor og god. Der har aldrig været noget, der ikke kunne lade sig gøre. Kommunikationen har været rigtig god. Vi har dels talt meget sammen løbende, og Jacob har været god til at ringe og spørge, hvordan vi ville have det – i stedet for at antage. For eksempel var der et specielt mønster i fliserne til badeværelsesgulvet. Frem for bare at lægge gulvet inddrog han os, så vi var enige om, hvordan mønsteret kunne lægges bedst muligt. Denne sans for detaljen er virkelig vigtig, så man ikke står bagefter og tænker, at det ville jeg da selv have gjort helt anderledes.

Når der har været ekstra ting, som for eksempel skydedøren vi ville have i, sender de altid tre forskellige løsninger. På den måde kunne vi se, hvad der var pænest og dyrest, og om vi var villige til at give de ekstra penge for en pænere løsning. Der har heller ikke været nogle afvigelser i forhold til den aftalte pris – medmindre det var aftalt. Normalt lyder det: ’Det tager nok lidt ekstra tid’, og pludselig er regningen 10.000 kroner dyrere. Men der er ikke blevet lagt en krone oveni. Hver eneste gang der har været noget, har de sagt: ’Det her koster det og det ekstra, hvis det skal være, som du ønsker’. På den måde kunne vi tage stilling til det. Og det betyder meget, når man er i gang med et stort projekt. Ellers stikker det hurtigt af. Det giver stor tryghed at have indblik i økonomien, og det skaber tillid. Jeg ville aldrig være bange for at række ud efter dem igen, hvis der er det mindste – selv efter der er gået noget tid. Det handler jo om, at jeg har rigtig god tillid til dem.

– Cæcilie og Kenny

Få et uforpligtende tilbud

Få 30 minutters gratis rådgivning